Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Afgiftspakke til glæde for danske butikker

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre har indgået aftale om en stor ”erhvervspakke,” der bl.a. har fokus på en lang række afgifter. Fælles for afgifterne er, at de medfører

Regeringen, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre har indgået aftale om en stor ”erhvervspakke,” der bl.a. har fokus på en lang række afgifter. Fælles for afgifterne er, at de medfører administrativt bøvl og/eller grænsehandel

Nogle afgifter afskaffes, andre sænkes, og endelig er der også afgifter, hvor ellers planlagte forhøjelser aflyses. Der er tale om de største lettelser siden 2003, hvor den såkaldte 24-timers regel blev afskaffet. 24-timers reglen var det gamle krav om overnatning uden for Danmark, før man måtte købe større mængder spiritus og tobak.

Der er tale om mærkbare og meget solide aftryk fra DSK, der gennem både Skatteministerens såkaldte ”Saneringsudvalg” og den daglige kontakt med politikerne har arbejdet for en afgiftspakke.

– Vi kan med andre ord godt tillade os at glæde os over både vores egen indsats og vores samarbejde med en række øvrige organisationer, siger adm. direktør John Wagner, DSK.

DSK har især rettet skytset mod de høje afgifter, som fører en unaturlig høj grænsehandel. Derudover har DSK haft fokus på administrative byrder for producenter, importører og grossister, den illegale handel og skattemyndighedernes til tider mangelfulde kontrol.

– Når man fjerner afgiften på nødder og mandler, og når man undlader at hæve nogle andre afgifter, så er der nogle varer, hvor fordelen ved at køre til grænsen bliver mindre, siger John Wagner.

Han håber dog, at afgiftssænkningerne ikke stopper her:

– Grænsehandlen er alene et spørgsmål om pris, og jo mere, vi får harmoniseret punktafgifterne, desto bedre.  Det næste, vi kan håbe på, når man ser den positive effekt af erhvervspakken, er, at man giver afgifterne på slik, vin og øl en tur.

Han tilføjer, at der fortsat skal arbejdes hårdt for en løsning med den manglende opkrævning af pant i grænsehandelsbutikkerne. Resten af tysk detailhandel opkræver pant – også af udenlandske kunder ved samtlige Tysklands øvrige otte nabolande.

Det anslås, at grænsehandlen mellem Danmark og Tyskland har et omfang på seks milliarder kroner. Regeringens beregninger siger, at erhvervspakken vil sænke grænsehandlen med 220 millioner kroner.

Som supplement til ”afgiftspakken” vil aftaleparterne drøfte, hvordan man styrker skattemyndighedernes kontrol. Det har DSK også arbejdet for.


Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: