Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Adm. direktør John Wagner har 25-års jubilæum hos De Samvirkende Købmænd

John Wagner kan den 1. oktober fejre 25-års jubilæum som adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.

Som ung journalist kom han tæt på det politiske håndværk, da han begyndte i praktik på Jyllands-Posten og senere som leder af avisens Christiansborg-redaktion. Siden fulgte Weekendavisen, Børsens Nyhedsmagasin og Berlingske Tidende som debatredaktør, kommentator og lederskribent.

Helt tæt på det politiske maskinrum kom John Wagner som generalsekretær for Det konservative Folkeparti i perioden 1988 til 1992. Herefter var vejen banet for en karriere som lobbyist.

John Wagner har formået at samle den danske købmandssektor. Nu bliver der talt med samme stemme, uanset om købmændene eller de erhvervspolitiske budskaber kommer fra kæderne MENY, SPAR, Min Købmand, Let-Køb, REMA 1000, ABC Lavpris, Løvbjerg, 7-Eleven, Circle K og Q8.

John Wagner er især kendt for sin utrættelige kamp mod hypermarkeder og storcentre og for lavere fødevaremoms og afgifter af hensyn til grænsehandlen.

John Wagner er medlem af erhvervsministerens ”Partnerskab for levende bymidter”, Dansk Erhvervs handelsudvalg, Dansk Markedsføringsforbunds Repræsentantskab, bestyrelsen for Nationalt Center for Lokale Fødevarer og klummeskribent på Mandag Morgen, fast gæst i TV-2 News & Co og forfatter til bl.a. ”Schlüters politiske testamente”.

Der er åbent hus hos DSK, Islands Brygge 26, 2300 København S, den 1. og 2. oktober, hvor det er muligt at hilse på John Wagner over en kop købmandskaffe.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: