Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Dagligvarehandlen danner skole for åbning af andre dele af detailhandlen

Det blev i går muligt at genåbne andre dele af detailhandlen end dagligvarer som f.eks. frisører, massører og de mange udvalgsvarebutikker, der frivilligt har været lukket I forbindelse med genåbningen

Det blev i går muligt at genåbne andre dele af detailhandlen end dagligvarer som f.eks. frisører, massører og de mange udvalgsvarebutikker, der frivilligt har været lukket

I forbindelse med genåbningen af andre dele af detailhandlen end dagligvarebutikker har Erhvervsministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Beskæftigelsesministeriet udarbejdet retningslinjer for, hvordan en ansvarlig genåbning kan håndteres.

Retningslinjerne blev lanceret på et pressemøde af erhvervsministeren i samarbejde med bl.a. Sundhedsstyrelsen dagen før genåbningen i går.

– Der er med retningslinjerne ikke indført nye krav til dagligvarehandlen. Tværtimod kan man sige, at retningslinjerne er stærkt inspireret af de mange tiltag, som dagligvarehandlen har indført gennem den sidste måneds tid, siger adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd.

Retningslinjerne har tydelige kendetegn fra de initiativer og krav, der er indført i dagligvarehandlen for at minimere smittespredningen.

– Det er blandt andet kravet om, at der maximalt må tillades adgang for én person pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. At der så vidt muligt skal være vand og sæbe eller håndsprit. Og at det kan være en god idé med f.eks. plexiglas mellem kunde og medarbejder ved kassen, forklarer John Wagner.

Kort fortalt, så lægger retningslinjerne vægt på:

1) hold afstand

2) bliv hjemme, hvis du er syg eller har symptomer herpå

3) personlig hygiejne

4) rengøring

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: