Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Forebyg røverier og tricktyverier i julemåneden

Julen nærmer sig, og det betyder ofte en stigning i røverier og tricktyverier i butikkerne. Røveri er en voldsom oplevelse for dem, der udsættes for det. Derfor stiller Arbejdsmiljøloven krav

Julen nærmer sig, og det betyder ofte en stigning i røverier og tricktyverier i butikkerne.  Røveri er en voldsom oplevelse for dem, der udsættes for det. Derfor stiller Arbejdsmiljøloven krav om, at arbejdsgiver forebygger røverier.

Det er vigtigt, at alle i butikken får information om, hvordan de kan være med til at forebygge røverier, og at de bliver instrueret i, hvordan en røverisituation tackles.

Sikker adfærd er den vigtigste forudsætning for at forebygge røveri. Derudover nedsættes risikoen for, at butikkens personale udsættes for fare og eventuelle skader, hvis der alligevel opstår røveri. Fysiske og tekniske tiltag som f.eks. videoovervågning kan også bidrage.

Butikken bør indledningsvis foretage en risikovurdering af butikken i forhold til dens beliggenhed, antallet af ansatte omkring lukketid, kundegrupper, værdier og håndtering af penge. Her skal også tænkes butikkens indretning ind. Er der f.eks. gode oversigtsforhold inde i butikken og gennem vinduer ud til gaden? Er alle ind- og udgange godt oplyste? Er døre låst?

Derudover skal der fokus på iværksættelse af relevante fysiske og tekniske tiltag, som f.eks. gode låse på døre og vinduer, alarmer, pengedeponeringsmuligheder og skiltning af sikkerhedsniveau. Videoovervågning kan virke præventivt, hvis denne er korrekt placeret.

Tal også med personalet om, hvordan de observerer mistænkelig adfærd. Der skal udarbejdes klare regler på skrift til de ansatte omkring pengehåndtering samt retningslinjer for de ansattes adfærd under og efter et røveri. Medarbejderen skal instrueres i, hvor de skal forholde sig under og efter et røveri. Hertil hører en instruktion i, hvilken form for hjælp der kan tilkaldes, brug af signalements blanket, og hvordan der udøves psykisk førstehjælp samt evt. kontakt til krisehjælp – og dette bør øves jævnligt.

Medarbejderne bør ligeledes forberedes på, at der kan opstå røveri i butikken f.eks. på et personalemøde.

Læs mere om forebyggelse af røverier på medlemssiden i DSK Nyt.

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: