Politikerne bør derfor fjerne momsen på frugt og grønt for folkesundhedens skyld, skriver John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd i et debatindlæg til Altinget.dk den 6. december 2019
Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men for en del år siden blev jeg fortalt, at der i Skatteministeriets departementschefs skrivebordsskuffe ligger et hemmeligt notat om tilskud til nedbringelse af priserne på frugt og grønt til brug, hvis en skatteminister skulle få den tanke at ville sætte momsen ned på fødevarer.
Det er i hvert fald en kendsgerning, at skiftende skatteministre – og helt sikkert også finansministre! – til enhver tid har afvist differentieret moms, som vi kender det fra stort set alle andre lande.
For eksempel har vores nabolande Tyskland og Sverige en fødevaremoms på henholdsvis 7 og 14 procent, hvad der er stærkt medvirkende til grænsehandlen til ugunst for dansk detailhandel.
Den skatteministerielle modstand skyldes angiveligt frygt for en mere kompliceret administration af moms og afgifter, for yderligere krav om momsnedsættelser – for eksempel fra forlag og boghandlere af hensyn til kulturen og fra sportshandlere til fordel for motion – og fordi det ikke er nagelfast dokumenteret, at danske forbrugere vil købe mere frugt og grønt, hvis priserne falder som følge af en momsnedsættelse.
Min påstand er, at ligesom det vil påvirke salget af tobak, at priserne stiger, vil det også – i disse “klimatider” – kunne flytte efterspørgsel fra oksekød til lidt mere grønt på tallerkenen og få forbrugerne til at arrangere et lidt mere spændende frugtfad, hvis momsen blev afskaffet på frugt og grønt, og prisen på en af supermarkedernes største og sundeste varegrupper dermed faldt.
Og ikke nok med det: En nedsættelse bør også gælde øvrige nøglehulsmærkede varer, så forbruget i stigende grad flytter over på disse varer, og industrien kan se de kommercielle fordele ved at produktudvikle i netop den retning, som det sundere valg er.
Derfor burde en del af det såkaldte råderum bruges til et treårigt forsøg med en momsdifferentiering, hvor frugt og grønt og øvrige nøglehulsmærkede produkter fritages eller markant lempes for verdens tungeste fødevaremoms – og så må tallenes tale vise os, om det har en effekt på forbrugernes valg til fordel for folkesundheden.
Det hænger jo ikke sammen, at politikerne forventer store adfærdsændringer som følge af afgiftsforhøjelser på tobakken, men ingen ændringer som følge af en afgiftsnedsættelse på en varegruppe, frugt og grønt, som mange lavindkomstfamilier opfatter som dyr.
Således kan der vist heller ikke være nogen tvivl om, at en skattelettelse i form af lavere fødevaremoms vil være blandt en af de mest socialt retfærdige.
Selvfølgelig skal fødevareindustrien og vi i dagligvarehandlen arbejde målrettet på reduktion af varernes indhold af sukker, salt og fedt.
Naturligvis skal vi – endnu en gang – forstærke folkeoplysningen. Og måske kan de etablerede “innovationspartnerskaber” i regi af Fødevareministeriet komme med flere og endnu bedre forslag.
Men det er og bliver trist, at der fra politisk hold ikke er mod til at afprøve momsnedsættelse på udvalgte varer – her frugt og grønt og øvrige nøglehulsmærkede varer – som virkemiddel, når målet er at forbedre folkesundheden.
