Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Købmænd: Drop slikafgiften

Den særlige danske afgift på slik skaber grænsehandel og illegal import, viser Skatteministeriets nye grænsehandelsrapport. Men ikke nok med det: Slikafgiften flytter handel fra lovlydige dagligvarebutikker til uorganiserede kiosker og

Den særlige danske afgift på slik skaber grænsehandel og illegal import, viser Skatteministeriets nye grænsehandelsrapport. Men ikke nok med det: Slikafgiften flytter handel fra lovlydige dagligvarebutikker til uorganiserede kiosker og slikforhandlere, som snyder med moms og afgifter og ofte heller ikke overholder fødevarelovgivningen, siger De Samvirkende Købmænd.

Skatteministeriets nye grænsehandelsrapport dokumenterer, at Danmark har et grænsehandels-problem – her og nu ikke mindst på slik-området, hvor den illegale handel på to år er steget med 50 % – og at afgiftslempelser kan dæmpe grænsehandelen. ”Hvad venter ministeren så på”, spørger John Wagner, adm. direktør for De Samvirkende Købmænd.

”Afgifterne på slik og chokolade skal droppes. Lavere afgifter har en dæmpende effekt på grænsehandlen, hvad rapporten også dokumenterer. Salget af øl og sodavand over grænsen er faldet siden afgiftslettelserne i 2013,” siger John Wagner.

Faldet i grænsehandlen med bl.a. sodavand glæder De Samvirkende Købmænd.

”Fedtafgiften er væk, afgiften på sodavand er fjernet og ølafgiften er sænket. Det kan mærkes på grænsehandelen, da der – naturligvis – er en direkte sammenhæng mellem afgifter og forbrugerpriser, og dermed i hvor høj grad det kan betale sig at handle i udlandet eller ej. Vi er altså tilfredse med, at grænsehandelen med typiske grænsehandelsvarer nu har toppet, efter at afgifterne er sænket,” siger John Wagner.

DSK beklager, at den nye grænsehandelsrapport kun forholder sig til dele af grænsehandelens konsekvenser og dermed ikke giver politikerne et fuldgyldigt billede at træffe beslutninger på.

”Helt konkret er det ærgerligt, at der i rapporten slet ikke er nogle analyser af, hvor mange arbejdspladser dansk erhvervsliv mister til udlandet på grund af de høje danske afgifter. De fleste politikere er formentlig interesserede i, hvor mange arbejdspladser, der kan skabes i Danmark, hvis afgifterne sænkes,” siger John Wagner, der til gengæld roser, at rapporten fremover vil komme hvert år, så udviklingen i grænsehandlen kan følges tættere.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: