Spring til indhold
Søg
Close this search box.

DSK: Huller i ellers afbalanceret tobaksudspil

De Samvirkende Købmænd har både ris og ros til sundhedsminister Magnus Heunickes oplæg til handleplan mod rygning. – Det er positivt, at regeringen vil påbyde alle butikker at gemme tobakken

De Samvirkende Købmænd har både ris og ros til sundhedsminister Magnus Heunickes oplæg til handleplan mod rygning.

– Det er positivt, at regeringen vil påbyde alle butikker at gemme tobakken under disk eller i skab, og at afgiftsforhøjelsen er afbalanceret i forhold til risikoen for stigende grænsehandel og et sort tobaksmarked, siger adm. direktør John Wagner, DSK.

På de punkter er der en lige linje mellem DSK’s udspil i foråret 2018 til regeringens oplæg i dag.

– Det er til gengæld negativt, at regeringen ikke lægger op til, at det skal være strafbart for mindreårige at købe tobak, ligesom det er strafbart for butiksdrivende at sælge tobak til unge under 18 år, siger John Wagner og tilføjer:

– DSK savner også, at regeringen påbyder den finansielle sektor at medvirke til, at butikkerne kan kontrollere de unges alder via betalingskort. Regeringen bør endvidere opprioritere den danske indsats for at opnå ensartede, høje tobakspriser i hele EU – og indtil da en ændring af EU’s rejsegodsbestemmelser, så de i dag tilladte 800 cigaretter pr. tur over grænsen nedsættes, ligesom salget af billige cigaretter på færgeruterne bør standses.

John Wagner opfordrer i det hele taget sundhedsministeren til at indbyde alle aktører til en ”finpudsning” af regeringens oplæg til handleplan mod rygning.

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: