Hold hovedet koldt i varmen: Skraldere lever livet farligt, når de i sommervarmen fisker mad op fra butikkernes affaldscontainere, hvor der kan være en usynlig dræber-bakterie
Man kan hverken smage eller lugte listeria. I foråret døde to aldersvækkede danskere af listeriaforgiftning i ørred. Derfor der det også med livet som indsats, når skraldere fisker mad op fra butikkernes affaldscontainere, hvor varmen er brændstof for væksten af listeria.
Selv ved køleskabstemperatur kan listeria vokse. J længere tid maden opbevares på køl, desto flere listeriabakterier kan vokse frem. Hvis temperaturen i køleskabet er over 5 °C, vokser bakterien hurtigere.
Af samme grund skal man smide mad ud, når holdbarhedstiden er udløbet. Varer mærket med ”mindst holdbar til”/”bedst før” kan man spise efter datoens udløb, hvis de vurderes i orden. Er varerne derimod mærket med ”sidste anvendelsesdato”, skal de smides ud efter datoens udløb. Men det gælder altså kun ved korrekt opbevaring.
”Skraldere” ser stort på deklaration
– Heller ikke den nye tilføjelse til Bedst før mærkningen ”ofte god efter” hjælper skralderne, hvis varedeklarationens anbefaling til korrekt opbevaring ikke er overholdt. Og det er den jo næppe, når varen er dumpet i containeren, siger Michael René, lektor i fødevarevidenskab på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Københavns Professionshøjskole og ambassadør for Stop Spild af Mad.
Han mener også, at ”skraldere” – udover i værste fald at udsætte sig selv for en sundhedsfare – spiser mad med tab af kvalitet og dermed indirekte kan skade brandets værdi, når de oplever et forringet produkt.
– ”Skraldere” skal af flere grunde tænke sig om i sommervarmen. Særligt hvis emballagen er brudt, eller der er tale om varer som kød og fisk, uanset at det er røget, marineret eller på anden måde behandlet, siger Michael René.
Han henviser til, at holdbarheden er uhyre kritisk og efter kort tid kan være udsat for ekstrem mikrobakteriel forurening.
Stop Spild Af Mad: Russisk roulette
Stifter af Stop Spild Af Mad bevægelsen Selina Juul spørger retorisk i sommervarmen om en ”skralder” virkelig tør spise f.eks. råt kød, som har ligget i en affaldscontainer i 30 graders varme:
– Det tør jeg ikke. Det er som at spille russisk roulette at spise skrald. Der er masser af ”dark horses”. Det kan være tilbagetrukne varepartier, hvor der f.eks. kan være listeria i kødet, glasskår i mysli eller metalspåner i småkager.
Hun minder om, at der for nyligt var en historie i medierne om, at grillpølser var tilbagekaldt efter fund af skarpe genstande i pølserne, som kunne give skader i munden.
– Mad i affaldscontainere indeholder altså affald. Og det kan være farligt at spise affald, siger Selina Juul, som derfor igen og igen opfordrer til at redde maden, inden den maden rammer affaldscontaineren – ikke efter.
Købmandens nødudgang
Også fødevarechef Anne-Marie Jensen Kerstens, De Samvirkende Købmænd, opfordrer ”skraldere” til at tænke sig om en ekstra gang – ikke mindst her i sommervarmen, hvor temperaturen i containerne omdanner dem til et væksthus for bakterier.
– At spise affald er lidt som at plukke svampe i efterårsskoven uden at kende de giftige arter. Det er vigtigt at huske på, at fødevarer der er blevet til affald kan være fjernet fra hylderne af mange forskellige årsager.
Hun understreger, at ”udsmid af varer” altid har været det samme som at ”smide penge ud ad vinduet”.
Derfor handler godt købmandskab om at have fokus på at disponere så præcist som muligt og hjælpe salget på vej med f.eks. lavere pris, hvis disponeringen har slået fejl.
I fødevarelovgivningen er der regler om, hvordan affald skal håndteres og opbevares i fødevarevirksomheder.
Kasserede fødevarer, der er smidt ud i affaldscontainere, er ikke længere fødevarer efter disse regler. Desuden kan madaffaldet ende i den samme container som alt andet affald (fx papkasser og glasskår).
Der kan derfor være en sundhedsrisiko ved at spise dette madaffald. Her er eksempler på årsager til, at en dagligvarebutik eller anden fødevarevirksomhed har smidt madvarer ud:
- Sidste anvendelsesdato er overskredet, så varen er ulovlig både at sælge og give væk.
- Varen lever ikke længere op til butikkens standarder.
- Varen kan være blevet forurenet enten i butikken eller i affaldscontaineren med fx glasskår, eller fået en anden fysisk eller kemisk påvirkning, som man måske ikke umiddelbart kan se med det blotte øje.
- Fødevarerne kan være trukket tilbage og kasseret pga. sundhedsfare.
- Det kan være kølevarer, som har været uden for kølekæden, og som derfor er potentielt sundhedsfarlige. Der er en større risiko ved at skralde kølepligtige fødevarer som kød, fisk og mælk, fordi sygdomsbakterier som salmonella og campylobacter kan vokse ved temperaturer, der er højere end køleskabstemperaturer.
Salmonella og Campylobacter vokser bedst ved kropstemperatur og de 30 grader i en skraldecontainer er noget tættere på optimale vækstbetingelser end de 2 til 5 grader i køleskabet.
- Affaldet kan være forurenet af skadedyr, fugle, snavs fra omgivelser osv.
- Varen er på anden måde uegnet til at blive spist.
Værd af vide om listeria
Hvis du er sund og rask og bliver smittet med listeria, bliver du sjældent alvorlig syg af listeria, men du kan få kortvarig diarré eller influenzalignende symptomer. Disse sygdomstilfælde bliver oftest ikke talt med i statistikkerne over sygdom.
Hvis du har nedsat immunforsvar, fordi du er alvorligt syg og/eller tager medicin, der dæmper immunforsvaret, har du risiko for at få mere alvorlige symptomer som blodforgiftning og meningitis. Dødeligheden blandt patienter med alvorlige symptomer er ca. 25 pct.
Er du gravid, er der risiko for, at du kan smitte det ufødte barn. Det kan føre til abort/dødfødsel eller fødsel af et barn med blodforgiftning og/eller meningitis. Du bliver sjældent selv syg af listeria.
Symptomerne på sygdom kan vise sig fra få dage efter, at man er blevet smittet og helt op til to måneder efter. De fleste bliver syge efter 2-3 uger.
Kontakt din læge, hvis du har mistanke om at være smittet med listeria.
Kilde: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Listeria.aspx
