Spring til indhold
Søg
Close this search box.

KFI endnu tættere på købmændene med ny uddelingsstrategi

Med en ny og offensiv uddelingsstrategi rykker KFI endnu tættere på købmændene. Fonden har fået over 80 nye købmænd som kunder, uddeler et rekordstort millionbeløb og hjælper butikker med at

Med en ny og offensiv uddelingsstrategi rykker KFI endnu tættere på købmændene. Fonden har fået over 80 nye købmænd som kunder, uddeler et rekordstort millionbeløb og hjælper butikker med at screene forbruget af energi

I 2018 kunne KFI Erhvervsdrivende Fond uddele et rekordstort beløb på 150 mio. kr. til købmændene. Samme beløb vil blive uddelt i 2019.

– Det er udtryk for, at vi har skabt en solid, økonomisk base i fonden, der gør, at vi kan sætte endnu mere tryk på uddelingerne til købmændene i den frie sektor. Sidste år var der afsat 150 mio. kr. til uddelinger, og det er der også i det kommende år, siger adm. direktør Jesper Loiborg, KFI.

Samtidig med den større finansielle styrke er KFI i fjor rykket tættere på købmændene. Fonden holdt tre regionale købmandsmøder, købmandspanelet var samlet og antallet af kunder steg. Det samme gjorde finansieringsaktiviteterne i forhold til nye projekter hos købmændene.

Adm. direktør Jesper Loiborg, KFI Erhvervsdrivende Fond. Foto: Flemming Effersøe

– De tre regionale købmandsmøder i Aalborg, Middelfart og Roskilde var velbesøgte. Fordelingen mellem eksisterende og potentielle kunder var nogenlunde lige, og tilbagemeldingerne på møderne meget positive, siger Jesper Loiborg.

Den tættere kontakt til købmændene afspejlede sig i forretningsområdet finansiering, hvor aktiviteterne inden for lån, leasing og kautioner steg i 2018 i forhold til de foregående år. Gennem de seneste år har KFI fået 81 nye købmænd som kunder.

Købmandspanelet, der fungerer som sparringspartner for KFI om nye tiltag i forhold til købmændene, var samlet og diskuterede blandt andet programmer for energioptimering og skadedyrsbekæmpelse samt ideer til et loyalitetsprogram, der skal gøre det endnu mere attraktivt for købmændene at være kunder hos KFI.

Fonden forstærkede samtidig holdet af projektchefer, der rådgiver og sparrer med købmændene, når det gælder nye projekter.

I uddelingsåret var der afsat en ramme på 150 mio. kr. til købmændene. Det er det største beløb, siden KFI i 2014 påbegyndte uddelinger. En stor del blev givet i forbindelse med modernisering, ombygning og udvidelse af butikker.

– Som noget nyt var der afsat et øremærket beløb til screening af udvalgte butikkers forbrug af energi med henblik på at nedsætte dette. Det gavner købmandens økonomi og er samtidig et element i CSR-politikken hos KFI, oplyser Jesper Loiborg.

Han tilføjer, at resultat af den primære drift i 2019 forventes at ligge på niveau med 2018: – Det er afhænger at tempoet for afviklingen af de ikke strategisk vigtige ejendomme samt arbejdet med udviklingen af potentialet i ejendomsporteføljen. Resultatet før skat forventes øget på grund af resultatudviklingen i Dagrofa-koncernen, hvorfor vi også har en forventning om et fortsat højt uddelingsniveau.

Nøgletal: Den samlede omsætning steg og udgjorde 447 mio. kr. (426 mio. kr.). Antallet af ejendomme var nogenlunde stabilt. Alligevel steg indtægterne fra ejendommene fra 361 mio. kr. i 2017 til 373 mio. kr. i 2018 på baggrund af optimering af ejendomsporteføljen. Resultatet af den primære drift var 246 mio. kr. (238 mio. kr.). Det samlede resultat blev 165 mio. kr. (41 mio. kr.) før skat og 118 mio. kr. efter skat. I forlængelse heraf har bestyrelsen besluttet at afsætte 150 mio. kr. i uddelingsramme for det kommende uddelingsår 2019/2020, svarende til beløbet i 2018/2019.

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: