Det statslige dyrevelfærdsmærke ”Bedre Dyrevelfærd” omfatter nu både grisekød og kyllinger
Nu bliver det lettere for danskerne at gå efter dyrevelfærd, hvis de skal have kylling til aftensmad.
Forbrugerne kan fra denne uge se efter det statslige dyrevelfærdsmærke, når de er på indkøb efter kylling. Kyllingekødet kan få enten et, to eller tre hjerter, så det bliver nemt at vælge det niveau af dyrevelfærd, der passer til den enkeltes ønsker og pengepung.
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen glæder sig over, at kyllinger nu kan mærkes med det statslige dyrevelfærdsmærke. Han hæfter sig ved, at mærket blandt andet kan betyde, at flere kyllinger fremover vil komme fra langsommere voksende racer. Langsommere vækst giver dyrene bedre knogler, de bliver mere aktive og får færre sygdomme.
– På turen i supermarkedet bliver det nu nemmere at se, hvordan kyllingen i køledisken har haft det. Jeg er sikker på, at mange danskere vil kigge efter mærket og prioritere høj dyrevelfærd i deres indkøb. På den måde kan flere producenter løfte velfærden for deres kyllinger, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Hvis en kylling skal have dyrevelfærdsmærket, skal de være fra racer, der vokser langsomt, turen til slagteriet skal være kortere og kyllingerne skal have mere plads, end loven ellers kræver.
Sidste år lancerede Miljø- og Fødevareministeriet et statsligt dyrevelfærdsmærke for grisekød, og indtil videre er det på hver fjerde pakke dansk grisekød, at der er et dyrevelfærdsmærke.
Ca. 10 procent af de danske slagtekyllingebesætninger har allerede meldt sig til den nye mærkningsordning.
Kriterier for dyrevelfærdsmærket på kyllingekød
- Et hjerte: Langsommere voksende racer, mere plads, øget kontrol med skader på trædepuder og mindre transporttid.
- To hjerter: Endnu mere plads og miljøberigelse i form af fx grovfoder, beskæftigelsesmateriale eller adgang til frisk luft.
- Tre hjerter: Meget mere plads, attraktivt udeareal med fx træer eller buske og bedre mulighed for aktivitet og beskæftigelse.
