Spring til indhold

Affaldssortering på arbejdspladsen

Miljøstyrelsen har i de senere år fokuseret på at sætte affaldssortering på den offentlige dagsorden. I 2016 er styrelsen aktiv med en informationskampagne, der skal informere danske virksomheder om vigtigheden

Miljøstyrelsen har i de senere år fokuseret på at sætte affaldssortering på den offentlige dagsorden. I 2016 er styrelsen aktiv med en informationskampagne, der skal informere danske virksomheder om vigtigheden af at sortere deres affald til genanvendelse.

Kampagnen er en del af ressourcestrategien “Danmark uden affald”, der sammen med ressourceplanen udgør grundlaget for affaldshåndtering i Danmark fra 2013 til 2018. Strategien blev introduceret i 2013 under den tidligere regering.

Der er mange fordele forbundet med at sortere virksomhedens affald: Der kan være penge at tjene ved at sortere fx pap, plast og metal. Det gør en forskel for miljøet. Man kan tage den gode vane fra arbejdspladsen med hjem.

På kampagnens hjemmeside www.kendditaffald.dk kan man se kampagnens informationsfilm, hente digital informationsfolder med gode råd til forbedring af arbejdspladsens affaldssortering og læse mere om de positive effekter, der er forbundet med affaldssortering.

Samtidig afholdes der i 2016 i forbindelse med kampagnen oplæg hos en række virksomheder og erhvervsnetværk om affaldssortering på arbejdspladsen. Det er muligt at bestille et oplæg via kampagnens hjemmeside på http://virk.kendditaffald.dk/moed-kampagnen-lokalt/

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: