Undersøgelse fra Danmarks Statistik for Stop Spild Af Mad viser, at næsten halvdelen af husstandene har større fokus på madspild end for et år siden
Næste år kan Stop Spild Af Mad fejre sin 10 års fødselsdag. Samtidig viser en undersøgelse af Danmarks Statistik for Stop Spild Af Mad, at stadig flere husstande er opmærksomme på at undgå madspild.
Op mod halvdelen af danskere (44,5%) siger, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for et år siden.
Yngre danskere (i alderen 16 til 29 år), folk med videregående uddannelser, kvinder samt nordjyder ifølge undersøgelsen især optaget af indsatsen mod madspild. 49,9% af danskere har fortsat det samme fokus på madspild i dag som for et år siden. Beskedne 2,5% svarer, at de slet ikke har fokus på madspild – og kun 0,3% har mindre fokus på madspild i dag end for et år siden.
Stop Spild Af Mad lancerede i sommer en ny guide til fødevarer, som sagtens kan spises, selv om den påtrykte dato er overskredet.
Guiden er udviklet af de to ambassadører for Stop Spild Af Mad, Kirsten Høgh Fogt (tv) og Anne Marie Fogh Larsen, som er lærere på Suhrs Højskole.
Fødevarestyrelsen oplyser, at datomærkningen “mindst holdbar til”/”bedst før” kun er en vejledende datomærkning, og hvis varen dufter og smager fint, kan den sagtens spises.
Med guiden og den nye kampagne ”Respekt for maden” håber stifteren af Stop Spild af Mad, at organisationen kan fejre sit 10 års jubilæum i 2018 med en endnu større bevidsthed om madspild.
GUIDE: Disse madvarer kan du spise, selvom datoen er overskredet:
For at undgå at skulle smide god mad ud eller skulle vurdere om fødevarer, hvor den påtrykte dato er overskredet, kan spises, er der nogle enkle forholdsregler, du kan tage:
- Undgå at købe for store mængder ind, så du får dem spist, inden de bliver for gamle og mister smag.
- Væn dig til at lugte til dine råvarer, når du lige har købt dem, så du er bekendt med lugt mm. og således kan afgøre, hvis/når de ændrer sig.
- Væn dig til at kigge grundigt og kritisk på dine råvarer, når du lige har købt dem, så du kan iagttage forandringer.
- Overfør dine handlemåder fra frugt og grønt, der jo ikke kommer med datomærkninger. Her bedømmer du selv! Tænk på forandringerne på f.eks. tomat, agurk.
- Modstå hamstrefristelsen. Selvom du bliver fristet til en besparelse ved at mængedeindkøbe, så se på prisgevinsten og på sandsynligheden for, at du kan få madvaren brugt/spist, inden den er blevet for gammelt.
- Kulinariske forandringer – selv om en råvare godt kan spises efter et langt stykke tid, så sker der kulinariske forandringer, der påvirker smagen, og som vil påvirke den mad, du tilbereder. F.eks. kan et “gammelt” æg sagtens bruges til tærtefyld men ikke til marengs, da hviderne er svære at piske stive.
Mejeriprodukter:
Generelt kan mejeriprodukter holde sig længere end “mindst holdbar til”/”bedst før”, så længe de er uåbnede. Når mælkeprodukterne er åbnet, har de kortere holdbarhed – og især hvis de har stået ude på morgenbordet el. lign. i længere tid. Så sæt hurtigt mælkeprodukterne tilbage på køl – og husk at lukke kartonen. En tommelfingerregel er: duft til det – hvis det dufter friskt, kan det godt spises.
Mad i dåser:
Mad i dåser har en meget lang holdbarhed – det er oftest et særsyn hvis datomærkningen bliver overskredet. For at forebygge, at dine dåser bliver for gamle, så undersøg dit “spisekammer”/”spiseskab” en gang i kvartalet og ryk alle de dåser frem, der måske er i farezonen. Når du køber dåsemad, så undersøg om der er angivet produktionsdato tillige med udløbsdato – så har du en rettesnor for, hvor gammel indholdet i dåsen er. Husk – kassér altid dåser, der har fået et tryk og/eller er blevet beskadiget.
Mel, gryn og korn:
Det er en god ide at købe mel, gryn og korn, hvor der er angivet en produktionsdato, således at du kan se, hvor gammel råvaren er.
Igen er det vigtig at købe den mængde ind, som du kan påregne at skulle bruge indenfor den nærmeste tid, dvs. tre måneder
Opbevar råvaren korrekt – dvs. tørt og mørkt og gerne i tætte glas eller plastbeholdere.
Hele korn har lang holdbarhed 1-2 år – kig dog efter, om der skulle være skadedyr.
Mel af hele korn, der jo indeholder både kim og klid, har kortere holdbarhed, da der når kornet males igangsættes en harskning af kornets fedtstoffer, som ændrer smagen og påvirker bageresultatet. Holdbarheden kan være fra 3-6 mdr.
Mel af lav udmalingsgrad, dvs. hvidt mel – har en længere holdbarhed, da kim og klid er fjernet. Holdbarhed kan være fra 6 til 9 mdr.
Generelt er det vigtigt, når du køber mel, gryn og korn at undersøge for skadedyr – husk at se efter om forpakningen er tæt, og at der ikke er melmider eller melmidespind. Hvis du finder synlige skadedyr i melet, skal det kasseres.
Korn, mel og gryn har jvf. ovenstående lang holdbarhed, men kulinarisk værdi og bageteknisk egenskaber kan være formindsket.
Bælgfrugter – tørrede bønner, linser, kikærter o.l.:
Tørrede bælgfrugter forudsat korrekt opbevaring, har lang holdbarhed – undersøg produktionsdato. De tørrede bælgfrugter kan godt anvendes efter “mindst holdbar til”/”bedst før”.
Krydderier og krydderurter:
Hele krydderier kan holde sig i meget lang tid. Det bedste er at købe de hele krydderier og selv støde dem i en morter eller krydderikværn. Da krydderier skal give maden aroma og intens smag, er det vigtigt, at de har kraften i sig. Det gælder for muskatnød, spidskommen, peber, allehånde, koriander, kanel, nelliker og chili. Anskaf en morter/krydderikværn så du kan riste krydderierne og kværne dem friske.
Tørrede krydderurter: Køb i små mængder. En del af de tørrede krydderurter smager helt anderledes end de friske – det gælder f.eks. basilikum, persille, purløg o.l. Køb dem hellere friske.
Stødte krydderier mister hurtigt smags intensiteten og har slet ikke den samme smag som de hele. Køb dem i små mængder.
Blandingskrydderier kan være en god idé hvis man vil have en helt bestemt smag eller ikke har de forskellige krydderier i huset, og mangfoldigheden er stor. Krydderiblandinger består af helt almindelige krydderier og krydderurter, som man selv kan blande – og på den måde få brugt sine krydderier op mens de har mest smag og aroma, det er kun kreativiteten der begrænser og det er meget billigere.
Friske krydderurter – hvis du f.eks. har købt flere chilier eller citrongræs end du skal bruge, så kan du fryse dem. Kan holde sig længe på frost.
Opbevar dine krydderier korrekt – dvs. mørkt og tørt – så holder de længere.
Pasta, ris, gryn, kiks, müsli o.l.:
Er tørvarer som uåbnede har meget lang holdbarhed, men alligevel forandrer smag og duft. Når de har været åbnet, skal de opbevares i lufttætte beholdere og bruges indenfor relativ kort tid. Ligesom med mel, skal man tjekke, at der ikke er spind i poserne fra melmøl o.l.
Sennep, ketchup, saucer, salsaer, survarer o.l.:
Alle har forholdsvis lang holdbarhed, når de er uåbnede. Når de er åbnet forandres såvel udseende, smag og duft, særligt sennep. Det er ikke nødvendigt at opbevare dem på køl.
Olier:
Læg mærke til produktionsdato eller datoer i det hele tager, når du køber olie. Køb dem så friske som muligt. Olie bliver harsk og ændrer meget smag over tid. Opbevar olien et mørkt sted og sørg for at låget lukker ordentligt. Lys og luft sætter oxideringen af olien i gang – det vil sige at olien bliver harsk og smager dårligt meget hurtigt.
Køb olie i mængder, du kan få brugt indenfor et halvt års tid.
Det er en god idé kun at have rene olier – du kan altid selv tilsætte aroma mm. Jo færre slags olier du har, jo større omsætning har du og undgår derved at bruge olier, der ikke smager så godt længere.
