Spring til indhold

Julen er tilsyneladende også butikstyvenes tid

Danskerne oplever, at priserne på fødevarer er steget markant og hurtigt.

Danske butikstyve har mere travlt, når året går på hæld end resten af året: Der er i fjerde
kvartal – oktober, november og december – således flere anmeldelser af både butikstyverier
og indbrud i forretninger, virksomheder mm., end der er i årets andre tre kvartaler. Meget tyder
altså på, at juletiden også er en højtid for butikstyverier.

Ser man på de seneste 15 år, er der i gennemsnit fem procent flere anmeldelser af butikstyverier
i fjerde kvartal end i årets resterende kvartaler. For indbrud i virksomheder er forskellen fire
procent.

Fjerde kvartals butikstyverier er dog tilsyneladende mere et østdansk end et vestdansk
fænomen: Vest for Storebælt er der også flere butikstyverier i slutningen af året, men effekten er
langt mindre end øst for Storebælt. Både i Jylland eller på Fyn er stigningen i antallet af
anmeldte butikstyverier i fjerde kvartal mindre end i landet som helhed; øst for Storebælt
forholdet det sig fuldkommen omvendt.

Især på Vest- og Sydsjælland er der mange ekstra butikstyverier i fjerde kvartal: I denne
landsdel ligger fjerde kvartal ca. 11 procent over årets resterende kvartaler; det er over den
dobbelt så store en ”juleeffekt” som i landet som helhed.

Samlet set anmeldes der i dag ca. 80 pct. flere butikstyverier end i 2021, hvor antallet var på sit
lavpunkt. DSK har tidligere estimeret, at butikstyverier koster dagligvarehandlen over to
milliarder kroner om året.

Om dette notat

Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.

Alle billeder er fra www.unsplash.com eller DSK.

Del:

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: