Resumé
Butikstyverier er et samfundsproblem i stigning, og 2023 ser ud til at blive et rekordår, hvad
angår butikstyverier. DSK har estimeret, at butikstyverier i dagligvarehandlen i Danmark kan
koste op mod 2 mia. kroner.
Det er en udvikling, som påvirker danskernes dagligdag. I en befolkningsundersøgelse svarer 44
pct. af danskerne således, at butikstyverier kan udgøre en trussel mod lokalsamfundets
sammenhængskraft.
I forlængelse heraf har DSK også spurgt danskerne, om der gøres nok for at bekæmpe
butikstyverier i Danmark. Og her er billedet, at de fleste danskere ikke mener, at der gøres nok.
Ca. halvdelen af danskerne mener således, at det er for nemt at være butikstyv, og næsten fire
ud af ti danskere peger også på, at der bør gøres mere politisk for at bekæmpe butikstyverier.
Om dette notat
Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.
Alle billeder er fra www.unsplash.com eller DSK.