Spring til indhold

Danskerne: Det er for nemt at være butikstyv

Ny rapport viser, at udenlandske turister i 2023 brugte mere end 6,5 milliarder kroner på dagligvarer, og de er derfor en vigtig indtægtskilde til mange købmænd i de mindre byer.

Butikstyverier er et samfundsproblem i stigning, og 2023 ser ud til at blive et rekordår, hvad
angår butikstyverier. DSK har estimeret, at butikstyverier i dagligvarehandlen i Danmark kan
koste op mod 2 mia. kroner.

I forlængelse heraf har DSK spurgt danskerne, om der gøres nok for at bekæmpe butikstyverier
i Danmark. Og her er billedet, at de fleste danskere ikke mener, at der gøres nok: Ca. halvdelen
af danskerne mener således, at det er for nemt at være butikstyv, og at politiets indsats for at
bekæmpe denne type kriminalitet er utilstrækkelig.

Samtidig er der meget, der tyder på, at butikstyverier i Danmark i stigende grad er organiseret
kriminalitet.

Næsten fire ud af ti danskere peger derfor også på, at der bør gøres mere politisk for at
bekæmpe butikstyverier.

Stigningen i butikstyverierne er noget, der kan påvirke danskernes dagligdag. I den enkelte
butik kan det f.eks. betyde flere indelåste varer, mere overvågning og flere butiksdetektiver –
altså sammen noget, der kan være med til at skabe et utrygt billede i hverdagen. I
befolkningsundersøgelsen svarer 44 pct. af danskerne således også, at butikstyverier kan
udgøre en trussel mod lokalsamfundets sammenhængskraft.

Om dette notat

Det er tilladt at citere fra denne analyse med henvisning til DSK.

Alle billeder er fra www.unsplash.com eller DSK.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: