I 117 år har DSK arbejdet med politisk interessevaretagelse for de danske købmænd og for at fremme købmandskulturen i Danmark uanset omsætning, butiksstørrelse eller kædetilhørsforhold. Derfor har DSK i 117 år kunnet fastholde sin position som branchens talerør og købmændenes brancheforening.
Gennem et tæt samarbejde med medlemmerne er DSK med til at sikrer, at forbrugerne fortsat har adgang til en mangfoldig detailhandel med fokus på kvalitet, nærhed og bæredygtighed. Vi er stolte af den rejse, vi har været på, og vi ser frem til mange flere år, hvor vi sammen kan skabe vækst og udvikling i købmandsbranchen.
En af DSK’s vigtigste opgaver er at deltage aktivt i tilblivelsen af love og bekendtgørelser, der berører dagligvarehandelen og dermed købmændene. DSK har høringsret i forhold til relevant lovgivning og er repræsenteret i en lang række råd, nævn og udvalg, hvor der kan øves indflydelse. Via forhandlinger og med saglige argumenter over for regering, folketing og kommuner påvirker DSK lovgivningsmæssige tiltag.
Det gælder f.eks. inden for butiksstrukturudviklingen, fødevarelovgivning, skatte- og afgiftsforslag, markedsføring, betalingsmidler, miljøkrav m.m.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange “fingeraftryk” i dansk erhvervslovgivning. Medlemskredsen omfatter næsten 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution Danmark A/S.
Vi glæder os til at fejre mange flere milepæle sammen!