Spring til indhold
Søg
Close this search box.

Nu bliver det muligt at afvise 1000-kronesedler

De Samvirkende Købmænd hilser regeringens udspil om at gøre det muligt for butikkerne at afvise 1000 kronesedler ved små køb velkommen.

Mange butikker har oplevet at modtage langt flere 1000-kronesedler end normalt efter det blev meldt ud, at 1000-sedlerne skal udfases.  Ofte i forbindelse med meget små køb. Det giver butikkerne store udfordringer i forhold til vekslepenge.  

”De Samvirkende Købmænd har siden udfasningen blev meldt ud presset på for, at butikkerne skulle have mulighed for at afvise 1000-kronesedler ved meget små køb. Vi ved, at kun ca. 1/3 af 1000-kronesedlerne er kommet retur, så der er stadig rigtig mange sedler i omløb. Derfor glæder vi os over at regeringen har lyttet og nu åbner op for at butikkerne kan afvise de store sedler ved køb under 500 kroner,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd.

”Ved at butikkerne nu fremadrettet kan afvise at modtage 1000-kronesedler, og sedlerne sendes via bankerne, reducerer vi også en let adgang til hvidvask”.

Regeringen foreslår helt konkret, at det i butikkerne skal være muligt at afvise at modtage 1000-kronesedler for kontantbetalinger, der overstiger købet med mere end 500 kr.

Formålet med Lovforslaget er at øge sikkerheden for butikspersonale og lette detailhandlens behov for exceptionelt store kontantbeholdninger. Forslaget bliver nu sendt i offentlig høring. Det forventes fremsat i april.

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Foto fra Pixabay - udstødning fra bil
Pressemeddelelser

Grænsehandlen dækker over en skjult klimabelastning

Ifølge analysen fra DSK, udleder danskerne tilsammen over 210.000 tons CO₂e om året som følge af grænsehandelens transport. Det svarer til ca. 0,5% af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: