Jubilæet er en flot milepæl, der markerer en karriere præget af dedikation til detailhandlen, hvor hans arbejde har været med til at påvirke politiske beslutningstagere. Dermed er Claus en nøgleskikkelse i DSK’s politiske frontlinje.
Claus er blandt andet synonym med grænsehandel, alderskontrol, reduktion af butikstyverier, sikker butik og ikke mindst kampen mod illegal handel med f.eks. slik og tobaksprodukter. Men også pant- og retursystemer står på Claus’ CV, hvor han har spillet en helt central rolle i oprettelsen og udviklingen af Dansk Retursystem, hvor han i dag sidder i bestyrelsen.