Spring til indhold
Søg
Close this search box.

162 små butikker i landdistrikterne har fundet nye energibesparende tiltag

Vi glæder os over, at 162 butikker har fundet nye energibesparende tiltag, som de nu har budt ind med i forhold til den pulje, som regeringen har afsatte til omstillingsstøtte.

Vi glæder os over, at 162 butikker har fundet nye energibesparende tiltag, som de nu har budt ind med i forhold til den pulje, som regeringen har afsatte til omstillingsstøtte. Det er energibesparende tiltag, som måske har ligget på tegnebrættet eller i skuffen, men ikke var påbegyndt – muligvis på grund af manglende økonomi. Det er derfor glædeligt, at så mange initiativer har fundet vej til puljen. Tiltag som fremadrettet vil have en positiv effekt på energiforbruget.

Rigtig mange købmænd har igennem de seneste år arbejdet målrettet på at finde energibesparende løsninger til deres butikker. Det har været en naturlig del af deres forretningsudvikling og effektivisering. Alligevel er der nu 162 købmænd, der har fundet nye initiativer frem og søgt den pulje, som regeringen oprettede i foråret.

”Jeg håber, at politikerne ser en oplagt mulighed her, og at man fremadrettet etablerer en løbende ordning, hvor en del af midlerne allokeres på lang sigt. Jeg er sikker på, at der stadig er købmænd derude, som har behovet, men som ikke var klar til at ansøge i foråret. Nu da der er kommet fokus på området, giver det mening at afsætte overskydende midler til ordninger, der kan fremme den grønne omstilling i fremtiden,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i DSK.

 

Del:

RELATEREDE NYHEDER

Nyhedsbrevet for selvstændige købmænd: