Planlovens detailhandelsbestemmelser skal sikre, at vi bevarer en finmasket butiksstruktur i Danmark.
DSK har i mange år fulgt med i nye butiksetableringer landet over for at være med til at sikre, at planlovens regler om butiksplaceringer og størrelser overholdes. Det gør vi bl.a. ved at følge de lokale debatter og ved læse de ændringsforslag til kommuneplaner og lokalplaner, som kommunerne indberetter til Plansystemet.
Planlov i Europa
Nogle tror, at planloven er et specielt dansk fænomen, men det er ikke tilfældet. EU-Kommissionen analyserede i 2014 detailhandelsreguleringer i Europa. Se analysen her.
Hvad er planloven for en størrelse?
Bestemmelserne om den fysiske planlægning i Danmark er fastsat i planloven. Loven indeholder bestemmelser om en lang række forhold vedrørende den fysiske planlægning og herunder også bestemmelser om detailhandel og om, hvordan kommunerne kan planlægge for detailhandlen i den enkelte kommune.
Formålet med disse bestemmelser er at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, så de eksisterende bymidter kan bevares som levende og varierede handelscentre.
Hvor skal butikken placeres?
Detailhandelsplanlægningen har stor betydning for, hvordan byerne udvikler sig. Det har betydning, hvor butikkerne placeres i byen, og det er en vigtig beslutning, om en ny butik til daglig- eller udvalgsvarer skal placeres i bymidten, eller om butikken placeres i et butikscenter uden for byen eller ved en hovedindfaldsvej til byen.
Ændring af planloven
Hovedparten af bestemmelserne i planlovens detailhandelskapitel stammer fra en ændring af Planloven i 1997 på baggrund af anbefalinger fra udvalget for detailhandel og planlægning, som blev nedsat af miljø- og energiministeren i 1995. Visse af bestemmelserne er dog blevet ændret flere gange i den mellemliggende periode.
I foråret 2014 indledte DSK en kamp mod en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser. Det gjorde vi, fordi Produktivitetskommissionen anbefalede en liberalisering af netop planlovens detailhandelsbestemmelser.
Vores store indsats gav pote, da regeringen valgte ikke at tage en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser med i deres vækstplan.
Med ændringen i 2017 blev det muligt for kommunerne at tillade større dagligvarebutikker, men det blev også muligt for kommunerne i højere grad selv at bestemme, hvor butikkerne må ligge, ligesom kommunerne også fik mulighed for at forkorte høringsperioden. Det er alt sammen forhold, der gør det endnu sværere at navigere i de i forvejen ganske komplicerede regler i planloven.
For en købmand, der pludselig finder ud af, at der skal bygges en ny dagligvarebutik, vil der derfor ofte opstå det spørgsmål: ”Hvad kan jeg gøre?”. DSK har udarbejdet en vejledning til medlemmer af DSK – gå til medlemsområdet og login.
Kvadratmetergrænser:
Hypermarkeder
Der kan fortsat ikke etableres nye hypermarkeder, og det fremgår direkte af lovens bemærkninger, at det ikke er hensigten af muliggøre nye hypermarkedslignende koncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik. Der vil derfor heller ikke fremover kunne etableres nye Bilka-centre.
Store dagligvarebutikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder
For dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre er størrelsesgrænsen nu forhøjet til 5.000 m2 + 200 m2 til personalefaciliteter.
I de såkaldte aflastningsområder, der typisk har til formål at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten, kan der nu etableres dagligvarebutikker på op til 3.900 m2 + 200 m2 til personalefaciliteter.
Mindre dagligvarebutikker i lokalcentre og enkeltstående butikker
Hvor den daværende Venstre-regering i sit oplæg lagde op til, at dagligvarebutikkerne her kunne være 2.000 m2, er den vedtagne lov stort set endt med en fastholdelse af de tidligere grænser. Der er dog tale om en såkaldt ”bruttoficering”, så butikkerne fremover må være op til 1.200 m2 brutto, uanset hvor stor en del af dette der indgår til personalefaciliteter.
Placeringskrav:
Der er sket en række liberaliseringer af placeringskravene, så kommunerne nu får frihed på en række områder. Men når der er forskellige grænser, alt afhængig af hvordan et område defineres, er der også muligheder for omgåelse.
Bymidter
Tidligere skulle kommunerne ud fra en såkaldt statistisk metode definere sine bymidter. Det betyder i praksis, at der skulle være en række såkaldte ”bymidtefunktioner”, før man kan kalde et område en bymidte. Bekendtgørelsen om den statistiske metode er blevet ophævet og erstattet af en Vejledning om byvækst, hvoraf det bl.a. fremgår, hvordan kommunerne fremover kan fastlægge kommunens bymidter. Det er dog vigtigt at fastslå, at selv om bekendtgørelsen er ophævet, så gælder princippet om ”indefra og ud” fortsat, ligesom der fortsat er krav om, at der skal være en række bymidtefunktioner, før man kan udlægge et område som bymidte.
Aflastningsområder
I henhold til den tidligere lov kunne der kun planlægges for nye aflastningsområder i Hovedstadsområdet og Aarhus. Denne regel er blevet ophævet, og alle kommuner vil fremover kunne udlægge nye aflastningsområder og dermed også kunne planlægge for dagligvarebutikker på op til 3.900 m2 i disse.
Det fremgår af lovteksten, at der kun kan udlægges aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, men der er ingen størrelsesindikationer angivet. Kommunerne skal fremover ved udpegning af nye aflastningsområder redegøre for kundegrundlaget og påvirkningen af den eksisterende forsyning.
Erhvervsministeriet har udsendt et udkast til vejledning i høring, hvor ministeriet introducerer en model, der skal beregne de konkurrencemæssige effekter af etablering af et aflastningsområde. DSK og en række andre organisationer har stillet sig stærkt kritiske over for denne model, der for énøjet fokuserer på kun ét af de hensyn, som planlovens detailhandelsbestemmelser skal varetage. Den endelige vejledning er endnu ikke udstedt.
