Viden om dagligvarehandel

Måltidspartnerskabet

17. februar 2017
        
    

Måltidspartnerskabet, der blev etableret februar 2012 og officielt lanceret den 2. maj 2013, er et ”paraplyinitiativ”, der skal koordinere tidligere initiativer om sunde spisevaner og samle måltidet. Derved bliver tilgængeligheden – og forhåbentlig lysten til at spise sundere måltider – øget hos den danske befolkning.

Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen – via information – til at spise sundere, er der allerede gennem en årrække etableret en række konkrete initiativer/ partnerskaber.

Eksempler på initiativer er ”6 om dagen”, der vedrører frugt og grønt, ”2 gange om ugen”, der omhandler fisk, ”vælg fuldkorn først”, der bl.a. har fokus på brød og pasta samt ernæringsmærket ”Nøglehulsmærket”.

Alle initiativerne – med undtagelse af enkelte kategorier af ”Nøglehulsmærket” – omhandler udelukkende enkelt komponenter af et måltid. Måltidspartnerskabet skal koordinere disse og samle måltidet.

Måltidspartnerskabets deltagere

Måltidspartnerskabet tæller p.t. følgende organisationer:

AgroTech, Arla Foods, Børnehjælpsdagen, Coop, Danske Fiskeres Producent Organisation, De Samvirkende købmænd (DSK), DI Fødevarer, FOA, Foreningen af Kliniske diætister, Fødevarestyrelsen, Hjerteforeningen, Hotel- og Restaurantskolen, HORESTA, Kost og Ernæringsforbundet, Landbrug & Fødevarer, Metropol, Sundhedsstyrelsen, Teknologisk institut og University College Lillebælt.

DSK´s forventninger og bidrag

  • At deltage i aktiviteter, der understøtter DSK´s medlemmers vækst og konkurrencekraft.
  •  At bidrage med viden og erfaring, herunder åbne mulighed for, at DSK´s medlemmer har mulighed for at deltage i kampagner og udviklingsforløb.
  • Arbejde for at oplysning og måltidsløsninger rent faktisk når slutbrugeren.

Måltidspartnerskabets handlingsplan i perioden år 2012-15

Undersøgelser, som er foretaget af DTU-Fødevareinstituttet, viser, at der er en social ulighed i danskernes sundhed på ernæringsområdet. Derfor har Måltidspartnerskabets handlingsplan 2012-15 fokus på at fremme ”lighed i sundhed” og altså fokus på den del af befolkningen, der har de største måltidsudfordringer.

De fleste måltider tilbereder og spiser danskerne i hjemmet eller har med som madpakker, og her er dagligvarehandlen en vigtig spiller. DSK deltager derfor bl.a. i følgende tre projekter, som har betydning for den mad, der købes i detailhandlen til hjemmet:

1. Nøglehulsmærket på visse ikke-færdigpakkede fødevarer

Baggrunden for projektet var, at mange præfabrikerede fødevarer sælges i detailhandlen som ikke-færdigpakkede fødevarer. Mange af disse fødevarer kan indplaceres i en af de veldefinerede kategorier for    Nøglehulsmærket, eksempler er pizza, pølser, pålæg m.v. Som reglerne p.t. foreskriver, kan disse varer ikke mærkes med Nøglehulsmærket, hvis de sælges som en ikke-færdigpakket fødevare. For at kunne bruge Nøglehulsmærket på disse ikke-færdigpakkede fødevarer krævedes en ændring i bekendtgørelsen om anvendelsen af Nøglehulsmærket. Formålet med projektet “Nøglehullet på visse ikke-færdigpakkede fødevarer” var at afdække, hvilken type af præfabrikerede, ikke-færdigpakkede fødevarer, der kunne omfattes af en kommende udvidelse af ordningen samt den praktiske håndtering heraf.

Den ”nye” bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket trådte i kraft den 1. maj 2015. Med bekendtgørelsen blev det muligt at markedsføre nye ikke-færdigpakkede fødevaregrupper med Nøglehulsmærket i følgende kategorier:

Brød og knækbrød
Ost, bortset fra frisk ost samt vegetabilske alternativer til ost.
Fisk og skaldyr samt kød.
Læs rapporten her.

2. Sundhedsanprisninger som forbrugerinformation

Projektet om sundhedsanprisninger som forbrugerinformation tager udgangspunkt i en række cases, hvor sundhedsanprisninger, der kan støtte op om evidensgrundlaget for de nye kostråd, afprøves i praksis. Projektets resultater er viden om, hvorvidt og i givet fald hvordan sundhedsanprisninger på udvalgte basisprodukter kan bidrage til, at danskerne får nemt ved og lyst til at spise sundere.

3. Nudging (“Et kærligt grønt skub”)

Et nudge er et forsøg på at påvirke menneskers valg og adfærd i en forudsigelig retning og i overensstemmelse med deres reflekterede præferencer uden at begrænse deres valgmuligheder eller ændre afgørende ved handlingsalternativernes omkostninger, hvor omkostninger forstås som økonomi, tid, besvær, sociale sanktioner, o.lign.

I projektet afprøver Måltidspartnerskabet, hvordan dagligvarehandlen kan påvirke forbrugerne til at vælge mere frugt og grønt, når de køber ind. Projektets resultatet vil være en række konkrete og effektive nudging værktøjer, som dagligvarehandlen kan implementere for at øge afsætningen af frugt og grønt.

 

Læs mere i notatet om Måltidspartnerskabet.