I maj 2015 lykkedes det, som syv danske miljøministre på stribe har arbejdet for i mere end et årti. Nemlig et opgør med de tyske grænsehandelsbutikkers særstatus. Pantaftalen vil betyde, at grænsehandelsbutikkerne skal opkræve pant ligesom alle andre butikker i resten af Tyskland – og ligesom alle butikker i Danmark.
Det mest logiske og enkle ville naturligvis være, at de 60 tyske grænsehandelsbutikker opkræver tysk pant – ligesom de tyske butikker sælger deres varer med tysk moms, med tyske punktafgifter, til tyske lønninger og betaler tyske energiafgifter mv. Men da man fra tysk side har en naturlig interesse i at beskytte tyske arbejdspladser – vi kæmper også for de danske arbejdspladser – har det ikke været muligt at opnå tysk tilslutning til et ubetinget krav om tysk pant i grænsehandelen.
I 2009 indgik den daværende danske regering en hensigtserklæring med Tyskland om, at det skulle være muligt at opkræve dansk pant i grænsehandelen i Slesvig-Holsten. Desuden skulle kunderne kunne returnere deres tomme dåser mv.
tæt på deres bopæl i Danmark.
Det vil sikre, at der kommer pant på alle øl og sodavand, så vi får stoppet den absurde retstilstand, at der er pant i hele Danmark og hele Tyskland, men bare ikke lige syd for den dansk-tyske grænse.
Et kor af modstandere Nu er pantaftalen i hus, og de 10 fugle på taget er omsider blevet til én i hånden. Der har nu meldt sig et kor af modstandere og skeptikere, som mener, at grænsehandelsbutikkerne kan omgå modellen ved for eksempel at sælge øl og sodavand med tysk pantmærke.
Der er sådan set ikke noget underligt i, at de 60 butikker i Europas største land skal følge præcis de samme regler, som alle andre butikker gør. Og nej, det er heller ikke underligt, at der skal betales tysk moms, når der handles varer i Tyskland.
Der betales naturligvis allerede i dag tysk moms og tyske afgifter på de produkter, som danske bryggerier dagligt sælger fra den anden side af grænsen.
Vi kan kun tolke den pludselige modstand som et udtryk for, at Bryggeriforeningen ikke tidligere har anset en aftale som politisk realistisk. Men det var realistisk, og vi håber, at hverdagen melder sig, og at vi får genetableret de mange års enighed mellem danske bryggerier, dansk detailhandel og et meget bredt miljøpolitisk flertal.
Naturligvis skal grundige analyser sikre den mest optimale danske implementering af pantaftalen. En ordentlig model vil være til fælles fordel for forbrugerne, detailhandelen og miljøet – og skabe lige vilkår for såvel forbrugerne som forretningsdrivende.
Af markedschef Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhver, og vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK. Bragt i Jyllandsposten d. 5. juli 2015.
